Brug af mammogrammer til at opdage brystkræft

Indholdsfortegnelse:

Brug af mammogrammer til at opdage brystkræft
Brug af mammogrammer til at opdage brystkræft
Anonim

Mammografi bruger specielle røntgenbilleder til at opdage unormale vækster eller ændringer i brystvæv.

Ved at bruge en digital røntgenmaskine, der er lavet specielt til brystvæv, tager en tekniker billeder fra mindst to vinkler for at lave et sæt billeder til hvert af dine bryster. Dette sæt billeder kaldes et mammografi. Brystvæv ser hvidt og uigennemsigtigt ud, og fedtvæv virker mørkere og gennemsigtigt.

Hvorfor har jeg brug for et mammogram?

Mammogrammer udføres som en del af en almindelig fysisk undersøgelse for at give en reference reference eller for at kontrollere eventuelle usædvanlige ændringer i brystet. Det er den bedste screeningstest til at sænke risikoen for at dø af brystkræft.

Et mammografi kan hjælpe din sundhedsplejerske med at beslutte, om en klump, vækst eller forandring i dit bryst har brug for flere tests. Mammografien leder også efter klumper, der er for små til at føles under en fysisk undersøgelse.

Hvorfor skal jeg få et mammografi?

Mammografi kan være dit bedste forsvar mod brystkræft, fordi det ofte kan se sygdommen i dens tidlige stadier, før den kan mærkes under en brystundersøgelse. Forskning viser, at mammografi kan øge brystkræftoverlevelsen.

Hvordan skal jeg forberede mig til et mammogram?

Du kan spise, drikke og tage medicin som norm alt.

Fortæl din læge eller teknikeren, hvis du er gravid eller tror, du kan være gravid.

Brug ikke kropspudder, creme, deodorant eller lotion på brystet på dagen for testen. De kan forstyrre røntgenstrålerne.

Du bliver bedt om at fjerne alle smykker og tøj over taljen og tage en hospitalskjole på. Du ønsker måske at bære et outfit i to dele på dagen for testen.

Hvad sker der under et mammogram?

Registrerede mammografiteknologer udfører testen. De fleste af dem er kvinder. En læge, der er specialiseret i fortolkning af billeddannelsesundersøgelser (radiolog) vil fortolke røntgenbillederne.

Du vil stå foran en røntgenmaskine. Teknologen vil placere dit bryst mellem to røntgenstrålende bryststøtter. Støttene vil blive presset sammen og forsigtigt flad brystet ud. Dette er nødvendigt for at få det klarest mulige billede med den mindste mængde stråling. Du kan føle ubehag eller lette smerter, men det varer kun et par sekunder, mens røntgenbilledet tages. Hvis du føler, at der er for meget pres på dit bryst, så fortæl det til teknologen.

Du ønsker måske at planlægge din tid 7 til 10 dage efter din menstruationsstart, når dine bryster er mindst tilbøjelige til at være ømme.

Brystet vil blive afbildet i flere positioner, så radiologen kan se alt vævet. Til en rutinemæssig brystscreening tages der to billeder af hvert bryst. Denne eksamen tager omkring 20 minutter. Mange centre laver også 3D mammografi. Dette involverer mange flere billeder af brystet taget i forskellige vinkler for at lave et 3D-billede.

Efter at have set på de digitale billeder, kan radiologen bede om flere billeder eller en brystultralyd for at få en mere præcis diagnose.

Hvad sker der efter et mammogram?

Du kan have midlertidige ændringer i hudfarve eller let ømhed på grund af kompressionen. Du kan tage aspirin eller ibuprofen for at lette ubehaget. Generelt kan du vende tilbage til dine almindelige aktiviteter med det samme.

Din læge vil få resultaterne af dit mammografi. De taler med dig om, hvad testresultaterne kan betyde, og hvilke andre tests du muligvis har brug for.

Alle mammografifaciliteter skal sende dine resultater til dig med post inden for 30 dage. Du vil blive kontaktet inden for 5 hverdage, hvis der er et problem med dit mammografi. Hvis du ikke hører om dine testresultater inden for 10 arbejdsdage, skal du ringe til din læge.

Ifølge American Cancer Society fører omkring et eller to mammografibilleder ud af hver 1.000 til en kræftdiagnose. Omkring 10 % af kvinderne har brug for mere mammografi. Bliv ikke bekymret, hvis dette sker for dig. Kun 8% til 10% af disse kvinder har brug for en biopsi, og 80% af disse biopsier vil ikke være kræft. Disse odds kan forbedres med mere udbredt brug af 3D mammografi.

Hvordan ser et mistænkeligt område ud på et mammogram?

  • En klump eller masse med en glat, veldefineret kant er norm alt ikke kræftfremkaldende. En ultralyd kan se inde i klumpen. Hvis det er fyldt med væske, kaldes det en cyste, og det er norm alt ikke kræft, men din læge kan anbefale en biopsi.
  • En klump, der har en uregelmæssig kant eller et stjerneskud, vækker mere bekymring. En biopsi anbefales norm alt.
  • Aflejringer af calcium (forkalkninger) kan være store eller små, og de kan være kræftfremkaldende eller ikke. Hvis aflejringerne er meget små, skal du muligvis have flere tests og en biopsi.

Hvad er et diagnostisk mammografi?

I et screeningsmammografi bliver brystet røntgenfotograferet fra top til bund og fra side til side. Et diagnostisk mammografi fokuserer på en bestemt klump eller område af unorm alt væv.

Du får muligvis et diagnostisk mammografi, efter at et screeningsmammogram har opdaget noget usædvanligt. Eller din læge kan anbefale en først, uden en screening mammografi, hvis du har symptomer, de gerne vil undersøge nærmere.

Hvor godt virker mammogrammer?

Disse billeddiagnostiske test hjælper læger med at diagnosticere omkring 75 % til 85 % af brystkræfttilfældene. Detektionsraterne bliver bedre, efterhånden som en kvinde bliver ældre, fordi brysterne bliver mindre tætte med alderen. Dette gør væv nemmere at se igennem på mammografi.

Avanceret teknologi øger detektionsraterne. En undersøgelse viste, at brug af 3D-mammografi sammen med digitale mammografier forbedrede detektionsraterne og sænkede antallet af kvinder, der måtte vende tilbage til flere test på grund af et mistænkeligt fund.

Hvor ofte skal jeg have et mammogram?

Din risiko for brystkræft stiger, når du bliver ældre. Men eksperter er uenige om, hvornår du skal have din første mammografi.

The American Cancer Society anbefaler, at kvinder i alderen 40 til 44 skal have et valg om at starte årlige screening af mammografi. Kvinder 45 til 54 bør have en mammografi hvert år, og de 55 år og derover bør få mammografi hvert 1 til 2 år. Men U. S. Preventive Services Task Force anbefaler screening hvert andet år fra alderen 50 til 74 og siger, at beslutningen om at starte årlige screening af mammografi før 50 års alderen bør være individuel. Tal med din læge om, hvornår du skal begynde at få dem.

Hvis din læge fortæller dig, at du er i høj risiko for brystkræft, eller hvis du har nære familiemedlemmer, der fik sygdommen i en tidlig alder, kan du overveje at blive screenet tidligere.

De fleste eksperter anbefaler, at du fortsætter med at få disse screeninger, så længe du er ved godt helbred og forventes at leve mindst 10 år mere.

Mammogrammer er en vigtig del af din helbredshistorie. Hvis du går til en anden sundhedsplejerske eller flytter, så tag filmen (mammogram) med dig.

Skal jeg stadig få udført kliniske brystundersøgelser?

Ikke alle brystkræftformer kan findes på mammografi, især hos yngre kvinder, som har mere tæt brystvæv. Du kan også få foretaget brystundersøgelser af din sundhedsplejerske (læge eller sygeplejerske) hvert 3. år fra 20 år og hvert år fra 40 år.

Anbefalede:

Interessante artikler
Sports-BH'er: Hvad skal du kigge efter, når du vælger en
Læs mere

Sports-BH'er: Hvad skal du kigge efter, når du vælger en

En sports-bh kan gøre eller ødelægge din træning. Det er vigtigt at få en sports-bh, der passer til din træning, din krop og dine præferencer. Hvorfor er det vigtigt at have en sports-bh på? Vigtigheden af motion er velkendt. Men for nogle kvinder forhindrer deres bryster dem i at træne.

Bliv stærkere ben med disse øvelser
Læs mere

Bliv stærkere ben med disse øvelser

At styrke dine benmuskler under træning kan give store fordele, når du for eksempel er ude på vandrestien, eller mens du svømmer. Dit ben starter ved dit hofteled og løber ned til dit ankelled, der omfatter lår, knæ og læg. Musklerne i dine ben hjælper dig med at gøre alt fra at strække og dreje dit ben i alle retninger, bøje dit knæ, pege med tæerne og meget mere.

Ikke sikker på, hvilken cykel er for dig? Læs videre for at lære mere om valg af cykel
Læs mere

Ikke sikker på, hvilken cykel er for dig? Læs videre for at lære mere om valg af cykel

Så du vil købe en cykel? Hvilket spændende, men alligevel skræmmende øjeblik! Der er så mange forskellige cykler på markedet; det kan være svært at beslutte, hvilken cykel der er den rigtige for dig, og hvor du skal starte din udvælgelsesproces.