2024 Forfatter: Kevin Dyson | [email protected]. Sidst ændret: 2023-12-16 23:28
Hvis du har problemer med at falde i søvn eller forblive i søvn, så tjek dit medicinskab. Søvnløshed kan være en bivirkning af nogle udbredte receptpligtige lægemidler, håndkøbsmedicin og kosttilskud.
Receptpligtig medicin
Hjertemedicin. Alfablokkere behandler forhøjet blodtryk og prostataproblemer. De kan forhindre dig i at få nok dyb REM-søvn (hurtige øjenbevægelser) og få dig til at føle dig søvnig i løbet af dagen. Betablokkere behandler forhøjet blodtryk, hjerterytmeproblemer og brystsmerter. De ser også ud til at sænke din krops niveau af melatonin, et hormon, der hjælper med at kontrollere din søvncyklus. Det kan få dig til at vågne om natten og give dig mareridt. Andre hjertelægemidler, herunder ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorblokkere (ARB'er), forårsager bivirkninger som kramper i benene og hoste, der kan holde dig vågen om natten.
Antidepressiva. Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI'er) ændrer måden, dine hjerneceller kommunikerer på. Læger ved ikke hvorfor, men søvnløshed er en almindelig bivirkning af disse lægemidler.
Kortikosteroider. Disse sænker inflammation og behandler mange sygdomme, herunder astma, allergiske reaktioner og immunsystemproblemer som leddegigt og lupus. De kan få dig til at føle dig energisk i stedet for søvnig.
kolesterolmedicin. Statiner kan sænke dit kolesteroltal, men de kan også forårsage muskelsmerter, der kan gøre det svært at sove.
Alzheimers medicin. Cholinesterasehæmmere hjælper med demens ved at booste et kemikalie i hjernen, der styrer hukommelse og årvågenhed. Men de kan også forårsage søvnløshed og dårlige drømme.
Stimulanter. Læger ordinerer ofte disse til ADHD og narkolepsi.
Astmamedicin. Det orale lægemiddel theophyllin kan forårsage søvnproblemer, og nogle inhalerede redningsmedicin kan gøre dig nervøs.
Handkøbsmedicin
Forkølelses- og allergimedicin. Ikke-døsende antihistaminer som fexofenadin og loratadin, det afsvækkende middel pseudoephedrin og det hostedæmpende middel dextromethorphan kan forårsage angst eller nervøsitet, hvilket kan føre til søvnløshed.
Smertemedicin. Nogle midler indeholder koffein, som er et stimulerende middel, der kan holde dig vågen.
Vægttabsprodukter. Disse kan også indeholde koffein og andre stimulanser.
Rygestophjælpemidler. Nikotin er et andet stimulans, der findes i plastre og andre produkter, der hjælper dig med at bryde rygevanen.
Supplements
Glucosamin og chondroitin. Mange mennesker tager disse sammen for at lindre gigtsymptomer, og de kan forårsage søvnløshed.
St. John's wort. Nogle bruger denne urt for at behandle søvnløshed, men den er også kendt for at forårsage det.
Vitaminer. Videnskaben er ikke klar, men der er beviser for, at folk, der tager multivitaminer, sover dårligere end folk, der ikke gør det.
Hvad kan du gøre?
Mange andre ting end medicin kan forårsage søvnløshed. Men hvis du har problemer med at sove, så tjek emballagen til den medicin, du tager, eller foretag nogle undersøgelser for at se, om det er en mulig bivirkning. Hvis det er et supplement eller et håndkøbslægemiddel, kan du stoppe med at bruge det eller prøve at tage det på et andet tidspunkt af dagen. Men stop aldrig med at tage en receptpligtig medicin uden først at tale med din læge. Fortæl dem om dine søvnproblemer, og de kan sikkert tilbyde en løsning.
- De kan muligvis skifte dig til en medicin, der ikke forårsager søvnløshed.
- Du skal muligvis have en anden dosis. Med nogle lægemidler skal du eksperimentere lidt for at finde den mængde, der håndterer dine symptomer med de mindste bivirkninger.
- Hvis du tager din medicin tidligere på dagen, kan det reducere søvnbivirkninger.
- Din læge kan foreslå et naturligt sovemiddel som melatonin eller en receptpligtig sovepille.
- Spørg, om din tilstand kan behandles uden medicin. For eksempel kan terapi hjælpe dig lige så meget som et antidepressivt middel. Og hvis du får mere motion og forbedrer din kost, har du måske ikke brug for kolesterolmedicin.
Du har muligvis ikke et valg om at tage en medicin, der forstyrrer din søvn. Men du kan foretage ændringer i din livsstil og dit soveværelse, som kan hjælpe dig med at få bedre hvile.
- Gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
- Få masser af motion tidligt på dagen.
- Hold elektronik ude af dit soveværelse.
- Gør dit soveværelse køligt, mørkt og roligt.
- Prøv ikke at få alkohol, koffein, nikotin eller et stort måltid inden for et par timer efter sengetid.
Anbefalede:
Kæmper du for at falde i søvn? Sådan falder du i søvn med Mindfulness-teknikker
Søvn spiller en enorm rolle i at opretholde dit generelle helbred. Millioner af mennesker i Amerika har svært ved at få en god søvn. Forskning har fundet ud af, at brug af mindfulness-teknikker hjælper med at løse søvnproblemer. Mindfulness involverer at være opmærksom på dine tanker, sanser, følelser og omgivelser øjeblik for øjeblik.
Påvirker din medicin dine knogler?
Hvis du har osteoporose eller er i risiko for det, vil du gøre alt, hvad du kan, for at holde dine knogler så stærke som muligt. Udover at følge din læges råd om kost og motion, bør du vide, at nogle lægemidler er knoglevenlige - og andre kan have bivirkninger, der påvirker knoglerne.
Dyb søvn: Hvordan påvirker det din krop?
Under dyb søvn er du mindre opmærksom på omverdenen. Men selvom du måske er ude som et lys, er nogle dele af din krop hårdt på arbejde. Dit åndedræt og din puls falder, men din evne til at bekæmpe bakterier og danne minder stiger. Eksperter er stadig ved at finde ud af præcis, hvad dyb søvn er for noget.
Hvordan din søvn påvirker dit hjerte
Når du tænker på at forbedre dit hjertesundhed, kan mad og motion komme til at tænke på. Søvn er lige så afgørende – selvom mange mennesker behandler det som en luksus, ikke en nødvendighed. "Ligesom vi taler om at spise en fedtfattig diæt for at minimere dit kolesterol og opretholde dit hjertesundhed, er det vigtigt at opretholde din søvnsundhed for dit generelle velvære,"
Mangel på søvn: Altid syg? Det kan være din søvn
Føler du dig lidt i vejret? Det kan være knyttet til, hvordan du sover. Undersøgelser viser, at hvis du ikke bruger nok tid på at sove, eller den søvn, du får, ikke er af god kvalitet, er der større sandsynlighed for, at du bliver syg, når du bliver udsat for noget som forkølelse eller influenza.